Så blev Krom VI forbudt i Europa

På baggrund af et dansk forslag er det, i EU, blevet vedtaget at det allergifremkaldende stof Krom VI nu skal forbydes i lædervarer i hele Europa.

Krom VI der blandt andet bruges til garvning af læder, må dermed ikke bruges i produkter som sko, tasker, handsker, møbler mm. Med forbuddet håber man at kunne formindske nye tilfælde af Krom VI allergi – og også give dem, der allerede har allergi, en bedre hverdag.

I 2011 lavede Miljøministeriet en undersøgelse af lædersko og lædersandaler, og den viste at over halvdelen af det der blev undersøgt indeholdt krom VI – det er blandt andet derfor at Danmark lavede forslaget om at forbyde Krom VI i hele EU.

Forbuddet træder dog først i kraft, når det formelt er vedtaget af Europaparlamentet.

Nyheder